Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Allehelgen

Allehelgens


Vi markerer Allehelgens i Rudkøbing og Simmerbølle kirker ved Gudstjenester søndag d. 6. november.

I Rudkøbing klokken 16 00
I Simmerbølle klokken 19 00

Når det er Allehelgens mindes vi vore døde ved søndagens gudstjeneste. Gudstjenesten henvender
sig til alle, som har mistet en af deres kære, fornyeligt eller for længe siden. Undervejs i
gudstjenesten vil der være mulighed for at man kan tænde lys for den/dem, man har mistet gennem
livet. Gennem salmer, musik, ord og lystænding skabes i gudstjenesten et rum for tanker, minder om alt
det vi delte med dem, der gik forud for os.
Bemærk: Forud for denne dag sender vi indbydelser ud til pårørende til afdøde i sognene (afdøde
som var bosat i, bisat/begravet fra en af kirkerne eller nedsat på kirkegården) pga. den nye persondatalov, må kirken kun sende invitationer ud til medlemmer af Folkekirken.
Pårørende der ikke er medlemmer af Folkekirken, er naturligvis også velkomne.
Gudstjenesten er, det tunge tema til trods, også børnevenlig. Årets konfirmander og
minikonfirmander får særlig invitation til at deltage, men alle børn er velkomne
Solist: Harpenist: Anette Gøl
Desuden deltager kirkens motetkor.

DDS 552


Nu har du taget fra os,
hvad du engang har givet.
Nu favner døden den, der
for os var selve livet.
Og intet bliver mere
helt, som det var, herefter,
for sorgen river i os
med kærlighedens kræfter.

Så lad kun sorgen synge,
få luft for al sin klage,
og lad kun savnet tynge,
din godhed blir tilbage.

Du gir os nye kræfter.
Du knytter nye tråde.
Og hvad så sker derefter,
må komme af din nåde.


Holger Lissner 1993 og 1999.