Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sogneudflugt

Rudkøbing og Simmerbølle kirkers sogneudflugt torsdag den 22. juni 2023

Program:

Kl.9.00 Afgang med bus fra Rudkøbing busterminal ved Ringvejen 

I år skal vi en tur til Johannes Larsen museet i Kerteminde.

Vi skal se den store særudstilling ”Farvespil” med fokus på kunstnergruppen Fynbomalernes farver. Der vil være en introduktion til museet på ca. 20 min.

Derefter kan man gå en tur på egen hånd og opleve det smukke sted, huset og haven, hvor maleren Johannes Larsen boede med sin hustru Alhed Larsen, der også var kunstmaler.

Kl. ca. 12.00 kører vi til Munkebo Kro, hvor vi skal nyde en lækker kroplatte. 

Kl. 14.00 er der afgang til Øster Skerninge kirke, hvis kirkerum er det eneste blå kirkerum i Danmark. Sognepræst Torben Poulsen (tidl. præst på nordlangeland) vil fortælle os om kirkens historie.

Efterfølgende går turen til Vester Skerninge Kro, hvor vi vil indtage kaffen i de smukke historiske omgivelser.

Kl. ca. 17.00 kører vi hjemad igen.

Ankomst til Rudkøbing ca. 17.30

Turen der er inkl. entre, frokost samt kaffe & kage koster kr. 250,00 pr. person, uden drikkevarer. Betaling skal ske kontant i bussen.

Sidste tilmelding den 14. juni (Max. 40 personer) til: 

Karin Egmose Tlf.: 28 19 81 81 eller

Annette Skejnæs Tlf.: 61 65 46 20